Ferðabók Eggerts og Bjarna í nýju ljósi

Stofnun Vigdísar Finnbogadóttur í erlendum tungumálum og Sagnfræðistofnun í samvinnu við Vigdísarstofnun alþjóðlega miðstöð tungumála og menningar standa að málþingi um nýjar rannsóknir á Ferðabók Eggerts Ólafssonar og Bjarna Pálssonar og efnum sem tengjast henni. Um þessar mundir er unnið að endurútgáfu á Ferðabók Eggerts og Bjarna í Danmörku, en hún hefur ekki komið út þar í landi síðan hún birtist fyrst á prenti í Sórey árið 1772. 

Málþingið fer fram föstudaginn 2. maí kl. 14.00-17.00 í Veröld – húsi Vigdísar. Erindi verða flutt á  dönsku og ensku. 

Dagskrá:

• 14.00 − 14.10. Velkomst og kort om satsning på Dansk-islandsk videnssamarbejde, herunder projekter i forbindelse med Rejsebogen: Auður Hauksdóttir prófessor emerita.
• 14.10 − 14.40.  Eggert og de fem vise mænd, Om Eggerts og Bjarnis videnskabelige og familiemæssige netværker og deres overlap omkring 1750-1760: Árni Daníel Júlíusson rannsóknasérfræðingur.
• 14.40 −15.10. Climate, Energy, and Improvement: The Political Economy of Eggert Ólafsson and Bjarni Pálsson: Jón Kristinn Einarsson doktorsnemi í sagnfræði.
• 15.10 −15.40.  Fra Eggerts og Bjarnis rejsedage til Reise igiennem Island: Daniel Henschen rannsóknasérfræðingur.
• 15.40 − 16.00 Kaffihlé
• 16.00 −16.30. Medicin og lægevidenskab i Sveinn Pálssons dagbøger: Sigrún Jónsdóttir meistaranemi í sagnfræði.
• 16.30 − 17.00. Sveinn Pálssons første versjon av Beskrivelsen over Jøklerne (1793): Már Jónsson prófessor.
• 17.00 − ca. 17.10. Diskussion
• Málþinginu stjórnar Auður Hauksdóttir prófessor emerita.

Útdrættir:

Árni Daníel Júlíusson rannsóknasérfræðingur: Eggert og de fem vise mænd, Om Eggerts og Bjarnis videnskabelige og familiemæssige netværker og deres overlap omkring 1750-1760

Man kan argumentere for, at der med Eggert og Bjarnis Rejsebeskrivelse er taget et kæmpe skridt mod at lægge grunden til naturvidenskab og videnskabelig praksis her i landet. Videnskabelige sysler af enhver art kan spores til rejsen og rejseberetningen, og den lagde den grund til især geologi, botanik og zoologi, som man har bygget på lige siden. Men hvem var de islandske videnskabsmænd? Og var der dengang en form for akademisk og videnskabeligt fællesskab her i landet, som kan ses som en forløber for det moderne akademiske samfund? I dette foredrag undersøges disse spørgsmål ud fra Eggerts og Bjarnas rejse. Opmærksomheden er fokuseret på Bjarni og Eggerts tilknytning til det islandske samfund og en redegørelse for hovedaspekterne af deres støttenetværk her i landet, både et videnskabeligt støttenetværk og et støttenetværk baseret på familiebånd. Disse to netværk overlap med hinanden på mange måder. Man kan egentlig spørge om det var ikke kun Eggert og Bjarni som var med i projektet om Rejsebogen, men hele det familiale nætværk oven i købet. 

Jón Kristinn Einarsson doktorsnemi: Climate, Energy, and Improvement: The Political Economy of Eggert Ólafsson and Bjarni Pálsson.

The travels of Eggert Ólafsson and Bjarni Pálsson are most often analyzed through their 1772 publication Reise igiennem Island. This talk will draw on their contemporary journals to explore their activities in the context of the broader improvement initiatives underway in Iceland during the 1750s. Particular attention will be given to their search for fossil fuels—an energy source they hoped could transform Iceland’s organic economy.

Daniel Henschen rannsóknasérfræðingur: Fra Eggerts og Bjarnis rejsedage til Reise igiennem Island

De islandske udforskningsrejser, som Eggert Ólafsson og Bjarni Pálsson foretog i årene 1752-1757, findes i en række forskellige udgaver. Der er de løbende beretninger, som Eggert og Bjarni foretog undervejs i form af rejsedagbøger, journalerne som sendtes til Videnska­ber­nes Selskab i København og formentlig stort set er gået tabt - samt selvfølgelig selve bogen Reise igiennem Island, der udkom 1772 efter en redaktion af Eggerts manuskript. Oven i det kan lægges de resuméer af uddrag af journalerne og rapporter om enkeltemner, som Videnskabernes Selskab sendte til datidens lærde tidsskrifter eller lod trykke i deres Skrifter. 

Oplægget gennemgår de forskellige former for dokumentation af selve ekspeditionen og forsøger at placere disse ’formater’ inden for samtidens principper for formidling af viden og syn på den lærde offentlighed

Sigrún Jónsdóttir meistaranemi: Medicin og lægevidenskab i Sveinn Pálssons dagbøger

I præsentationen gøres der rede for Sveinn Pálssons (1762–1840) medicinske praksis under hans rejse i Island for Naturhistorie Selskabet, baseret på hans personlige dagbøger og breve til Selskabet. Selvom dagbøgerne ikke er udformet som officielle lægejournaler, indeholder de væsentlige observationer af de syges tilstand samt Sveinns behandlingsmetoder. Sveinn modtog sin første medicinske uddannelse i anatomi og kirurgi hos landfysikus Jón Sveinsson i Island, hvorefter han videreførte sine studier ved det Kirurgiske Akademi i København. Beretningerne er formidlet fra lægens perspektiv, men giver ikke desto mindre et værdifuldt indblik i patienternes situation. I analyse af kilderne fokuseres der på Sveinn Pálssons behandlingsmetoder og de diskuteres set i lyset af de helbredsmæssige beskrivelser der findes i Rejsebogen.

Már Jónsson prófessor:  Sveinn Pálssons første versjon av Beskrivelsen over Jøklerne (1793)

Den islandske naturforsker Sveinn Pálsson (1762–1840) visste så godt som ingenting om breer når han først reiste langs sydsiden av Islands største bre, Vatnajökull, sent om Hornafjörður, mens han satt fast på gården Skaftafell på grunn av flod i elven Skeiðará, begynte han å skrive sitt hovedverk, Beskrivelsen over Jøklerne – og ble ferdig i mars 1794. Sommeren etter reiste han samme vei, besteg Öræfajökull og kom seg over til nordsiden av Vatnajökull, hvor han mislyktes på grunn av dårlig vær å komme seg opp på fjellet Snæfell. Om høsten reviderte han Beskrivelsen og sendte den ferdige versjonen til Naturhistorie Selskabet i København som hadde bekostet hans reise. Meningen var at avhandlingen skulle utgis, men det skjedde ikke. I 1882–1884 publiserte den norske geologen Amund Helland den største del av verket på dansk, og det kom ut i sin helhet i oversettelser til islandsk i 1945 og til engelsk i 2004. I alle tilfeller ble teksten basert på Sveinn Pálssons endelige versjon. Målet i denne forelesningen er å se om de banebrytende idéer som han fikk uten å ha lest mer enn parafraser av de viktigste skrifter ble dannet ved første øyekast i sommeren 1793 eller om de ble utviklet ved de grundigere undersøkelser ett år senere.